Mal på keramik // KÆMPE UDSALG FÅ 3 BETAL FOR 1 // Julegave workshop
Mal på keramik // KÆMPE UDSALG FÅ 3 BETAL FOR 1 // Julegave workshop
14 på lager
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Mal på keramik workshop - TØM-LAGERET-UDSALG 66%
Jeg skal have sorteret ud i mit støbte keramik og derfor kan du male på keramik til virkelig god pris. Få 3 stykker keramik, betal kun for 1 stykke. Du kan vælge at male keramik som f.eks. en kop, lille vase, tallerken, skål eller måske en figur? Der er et stort udvalg af keramik til under halv pris, ja faktisk får du 3 stykker keramik for 300,-
Når du booker en plads følger der automatisk 3 valgfrie stykker keramik med i prisen, det er efterårets store mulighed for at få årets julegaver i hus 🎄
Tag dine børn, veninder, søskende eller måske julenissen med til en hyggelig og kreativ dag. Det er en perfekt mulighed for at være kreativ og male keramik med dem du holder af.
Sted:
Søndre Vænge 19F
4560 Vig
Dato:
29. november
Pris:
300,- pr. person.
Prisen er inkl. 3 stykke keramik, hvis man har tid til at male mere kan ekstra keramik tilkøbes på dagen.
Afhentning:
Fra d. 13. december er jeres keramik færdigbrændt og klar til afhentning. Hvis I ønsker det, kan jeres færdige keramik blive sendt hjem til jer (mod et gebyr på 50,- pr. adresse). Dette aftales nærmere på dagen.
Hvorfor så store rabatter?
Min virksomhed ophører bestemt ikke, den kører i bedste velgående. Jeg stopper blot med at købe støbt keramik til mine "mal på keramik"-workshops. Fremover vil det være mine egne hånddrejede kopper og skåle i får mulighed for at male på. Jeg vil gerne have at alle mine kurser har håndarbejde som omdrejningspunkt - derfor passer hånddrejet keramik bedre ind i min plan for virksomheden. Så hjælp mig endelig med at komme af med det støbte keramik jeg har på lager.
Alt I skal gøre er at booke plads og møde op – så står jeg for resten. Der vil selvfølgelig være masser af inspiration til de idéforladte, og jeg vil stå til rådighed begge timer. Kurset er for alle, der kan lide at male på keramik og være kreative, så både voksne og børn (+5 år) er velkomne. Mal en kop, eller vælg et andet keramikprojekt, og få en sjov og lærerig oplevelse.
OBS!
Børn under 15 år skal deltage med en betalende og deltagende voksen. Jeg synes, det er ærgerligt at skulle nævne, men jeg har oplevet, at enkelte forældre kun har købt billet til deres barn og tænker, at de vil sidde og vente på, at barnet er færdigt med at male på keramik. Skab en god oplevelse sammen og køb en billet til dig selv også, så får I en rigtig hyggelig og mindeværdig dag sammen.
Jeg glæder mig til at se jer,
kh. Ida
Booking af privat hold: Du kan booke privat hold, ved booking af +10 personer. Send mail med dato-ønsker og deltagerantal til: info@leerbaek.dk
Om mig:
Jeg har min egen design- og keramikvirksomhed LEERBAEK. Jeg har eget keramikstudio i Odsherred, og her sidder jeg dagligt og designer interiør og laver keramik. I forår og efterår underviser jeg 12 ugers hold i keramik.
Se også mine andre kreative workshops, som f.eks. firmaevents, fest eller workshops i mit værksted i Odsherred, hvor du kan få inspiration til flere kreative oplevelser.
Tag endelig et kig på min webshop www.leerbaek.dk.
Del workshoppen med en du holder af





Gæsterne siger:
-
Hanne
Tak for nogle dejlige timer i dit skønne værksted. Fyldt op af snakke med dejlige mennesker, kreative ideer og skøn beværtning. Kan varmt anbefale kurser i dit skønne værksted og ligeledes dit flotte keramik. Tak og på gensyn :)
-
Paya
Vi havde en utrolig hyggelig dag hos Ida, der meget gæstfrit lagde hus til vores familiearrangement. Alle var dybt engagerede, kreativiteten blomstrede og Ida gav gode råd og hjalp når vi gik i stå. Vi kommer igen!!! Dbh Paya
-
Mette
Tusind tak for en rigtig dejlig eftermiddag i dit hyggelige værksted. Det var lærerigt, afslappende og virkelig hyggeligt at lave keramik hos dig🥰 Vi kommer helt sikkert igen!
Kh Mette

Camilla & Steen
Kære Ida, Tusind tak for en meget smuk og vellykket blomsterkrans workshop. Det var sjovt at se hvordan alle vores gæster var så engagerede og hvordan du med et smil på læben og tålmod guidede alle, der havde brug for lidt ekstra hjælp. Om aftenen pyntede blomsterkransene ekstra meget på gæsterne og gjorde det hele lidt mere festligt. Det var virkelig prikken over i’et til vores fødselsdagsfest. Der var sørget for det hele så jeg roligt kunne hygge mig med mine gæster. Tak igen for et vellykket arrangement. Det er ikke sidste gang vi booker dig! Kærlig hilsen Camilla & Steen