Linoleumstryk workshop til firmafest, event eller teambuilding
Linoleumstryk workshop til firmafest, event eller teambuilding
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Kreativ linoleumstryk workshop til firmafest, event eller teambuilding
Mangler I en kreativ og anderledes aktivitet til firmafest, teambuilding eller firmaevent? Med en linoleumstryk workshop får I en sjov og inspirerende oplevelse, hvor kollegerne sammen skaber deres egne grafiske tryk. Det er en aktivitet, der kombinerer fordybelse, samarbejde og kreativ udfoldelse – og giver et pusterum fra hverdagen.
Workshoppen passer perfekt til alt fra firmaarrangementer og julefrokoster til netværksdage, seminarer og teambuilding.
Sådan foregår det - linoleumstryk workshop til jeres firmaevent
Jeg kommer ud til jer med alle materialer: A5 linoleumsplader, værktøj, trykfarver, papir, skabeloner og voksduge til bordene. Workshoppen varer ca. 3 timer og kræver ingen forkundskaber – alle deltagerne bliver trygt guidet igennem processen fra skitse til færdigt tryk.
Undervejs er der masser af plads til både koncentration og gode grin, og alle får deres egne tryk og linoleumsplader med hjem.
Praktisk info
- Varighed: 3 timer
- Sværhedsgrad: OOOOO
- Antal deltagere: Minimum 10 personer
- Pris: 420 kr. pr. person inkl. alt – materialer, forberedelse og oprydning
Jeg klarer både opsætning og oprydning, så I kan fokusere på at nyde arrangementet uden bekymringer.
Book en linoleumstryk workshop til jeres næste firmaarrangement
Booking er en datoforespørgsel. Er jeg optaget på datoen, tilbagebetales det fulde beløb inden for 24 timer. Der skal bookes til minimum 10 deltagere – ved færre betales der stadig for 10 personer.
👉 Skab kreativt samvær og stærkere relationer – book din workshop i dag!
Hvorfor vælge en linoleumstryk workshop til firmaevents og teambuilding?
En linoleumstryk workshop er en anderledes og sjov aktivitet og måde at samle medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere på. Den skaber et kreativt frirum, hvor der både er plads til fordybelse og fællesskab – og hvor alle går derfra med noget håndgribeligt og personligt.
Workshoppen er velegnet til både små og store virksomheder, og kan bruges til alt fra opstartsdage og firmature til julefrokoster, sommerfest og teambuilding. Den kræver ingen erfaring – kun lysten til at være kreativ og prøve noget nyt.
Er du på udkig efter flere kreative aktiviteter til firmaevents eller fester, så tag også et kig på siden Kreative workshops til virksomheder og få endnu mere inspiration til jeres næste arrangement.
Del workshoppen med en du holder af





Gæsterne siger:
-
Hanne
Tak for nogle dejlige timer i dit skønne værksted. Fyldt op af snakke med dejlige mennesker, kreative ideer og skøn beværtning. Kan varmt anbefale kurser i dit skønne værksted og ligeledes dit flotte keramik. Tak og på gensyn :)
-
Paya
Vi havde en utrolig hyggelig dag hos Ida, der meget gæstfrit lagde hus til vores familiearrangement. Alle var dybt engagerede, kreativiteten blomstrede og Ida gav gode råd og hjalp når vi gik i stå. Vi kommer igen!!! Dbh Paya
-
Mette
Tusind tak for en rigtig dejlig eftermiddag i dit hyggelige værksted. Det var lærerigt, afslappende og virkelig hyggeligt at lave keramik hos dig🥰 Vi kommer helt sikkert igen!
Kh Mette

Camilla & Steen
Kære Ida, Tusind tak for en meget smuk og vellykket blomsterkrans workshop. Det var sjovt at se hvordan alle vores gæster var så engagerede og hvordan du med et smil på læben og tålmod guidede alle, der havde brug for lidt ekstra hjælp. Om aftenen pyntede blomsterkransene ekstra meget på gæsterne og gjorde det hele lidt mere festligt. Det var virkelig prikken over i’et til vores fødselsdagsfest. Der var sørget for det hele så jeg roligt kunne hygge mig med mine gæster. Tak igen for et vellykket arrangement. Det er ikke sidste gang vi booker dig! Kærlig hilsen Camilla & Steen